|
Lejrskoler
Gennem tiden har vores lejrskoler udviklet sig og er efterhånden blevet ret fastlagte og dermed prismæssigt forudsigelige. Lejrskolerne er en stor integreret del af undervisningen. Vi synes, der skal være klare retningslinier for betalingen af lejrskolerne. For at udgifterne ikke bliver for store på en gang, har vi gennem tiden oplevet, at familierne har været glade for at opkrævningerne blev delt op i mindre bidder. Hvor turen helt præcist går til, kan naturligvis variere, og prisen kan dermed variere lidt. I nedenstående skema kan man se, hvad man vil bliver opkrævet og hvornår. Et eksempel: Ens barn går i 7. kl., derfor vil der blive opkrævet 600 kr. om måneden begyndende fra september til februar.
Beløbene trækkes via pbs sammen med de almindelige skolepenge. Bemærk at 6. klasses tur fremover vil blive opkrævet fra april i 5. klasse. Hvis ens barn ikke skal deltage, skal kontoret og klasselæren have skriftlig besked inden billetter mm. bestilles. Ved senere framelding kan man kun få det beløb retur, som ikke har været en reel udgift for skolen. Når lejrskolen har været afholdt vil regnskabet over turen blive gjort op, og man vil få et evt. overskud retur eller blive opkrævet for restbeløbet. Klasselæreren kan også, i samarbejde med forældrene, beslutte, at et evt. mindre overskud går i klassekassen. Hvis ens barn flytter til en anden skole i løbet af opkrævningsperioden, vil man hæfte for den reelle udgift. Spørgsmål vedr. ovenstående bedes rettet til kontoret.
Forvaltningen og økonomimandatet
|