En fri skole


Skolen er for livet. Målet er at udvikle hele, selvstændige mennesker med, engagement, dømmekraft og mod på livet. En fri skole
Pædagogikken
Den 12-årige skole
Skemaet
Vidnesbyrd

  Kristofferskolen er begyndt i August 1998

Den begyndte med en børnehaveklasse, en 1. klasse og en 2. klasse.

Hvert år vil der komme en ny klasse til, indtil skolen er fuldt udbygget med en 12. klasse

 

Vi begyndte på Roskilde gamle vandrerhjem  og er i februar 2002 flyttet til Trekroner i Roskilde. Beliggende på et af Roskildes højeste punkter, hvor vi har en vid udsigt over byen. 
Skolen ligger i umiddelbar nærhed af R.U.C. og Trekroner station.

Skolen er en Friskole - i ordets bedste og egentlige betydning.

Det er en skole, hvor der er morgensang hver morgen, hvor børnene får lov at opleve enga-gerede lærere, som står for noget og som ser sig selv som forbilleder for børnene.

Det er en skole, hvor det levende ord, fortællingerne, myterne, eventyrene har betydning, og det er en skole, hvor de musiske fag bevidst bruges til at styrke den faglige indlæring.

Det er en skole hvor der til-stræbes et højt fagligt niveau, men hvor hensynet til børnenes udvikling kommer i første række.

Skolen bygger på Rudolf Steiners pædagogiske tanker som har sin grund i Antroposofien ( viden om mennesket ) Disse tanker er til daglig udelukkende et lærer- anliggende - en kilde hvorfra lærerne kan hente inspiration til deres daglige undervisning.

 

Hvem var Rudolf Steiner?


Rudolf Steiner (1861-1925) blev født i Kraljevec ved den Østrig-Ungarske grænse som søn af en jernbanefunktionær ved den østrigske sydbane. Som sit vigtigste videnskabelige forbillede, Johann Wolfgang Goethe, arbejdede han livet igennem med en lang række forskellige fagområder fra naturvidenskab over filosofi til musik og farve-lære, og han gav praktiske anvisninger for forskellige felter. For eksempel har han givet impulsen til det biodynamiske landbrug og til en åndsvidenskabeligt uddybet medicin, en tonelære der tager hensyn til barnets udvikling i harmoni, han udviklede en erkendelsesteori som gør op med den store tyske filosof Immanuel Kant, og han lavede en bevægelseslære, eurytmien, som gennem bevægelser synliggør tone- og lydkvaliteter. Inspireret af Goethes naturstudier etablerede han en forbindelse mellem ånds- og naturvidenskaberne.
Denne bestræbelse på at tænke i helheder og etablere sammenhænge præger skolen den dag i dag og er et af dens vigtigste kendetegn.
En anden tydelig forbindelse mellem skolen i dag og Rudolf Steiners arbejde for snart 100 år siden ligger skjult i pensummets opbygning. Rudolf Steiner påviste en sammenhæng mellem menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling. Vi bruger forskellige evner eller sider af os selv på forskellige stadier i vort liv, og det er baggrunden for pensummets opbygning på Rudolf Steiner-skolen og velsagtens dens helt afgørende kendetegn: Alle spørgsmål ender i ét: Hvor befinder barnet sig lige nu, og hvordan kan vi bedst støtte det i dets udvikling?

citat: Rudolf Steiner skolen i Skanderborg